En episk kerne betyder at fortællingen har en kerne som indeholder:
- et rum - stedet hvor fortællingen foregår
- en eller flere aktører
- en konflikt, hvor aktøren gerne vil opnå noget, men møder modstand.
Et billede alene kan altså godt have en episk kerne, og dermed være en ordløs fortælling.
Se billedfortællingen, Otto Obscura af Anders Brønserud.
For at finde ud af billedfortællingen genre, skal du kigge på formen, altså hvordan teksten er skrevet/ tegnet, og indhold, altså hvad teksten handler om.
Tegneserie eller graphic novel
Tegneserier og Graphic novels ligner hinanden fordi de er bruger sekventielle billeder til at fortælle en historie. Men der er forskel. Oversat fra engelsk til dansk betyder det tegnet roman. Grunden til at Graphic Novels ikke bare er tegneserier er at de er mere komplekse i deres fortælling. På samme måde som en roman udvikler hovedpersonen sig ofte gennem de forhindringer og den modstand som han/ hun møder på sin vej. Der vil også være flere små handlingsforløb og flere aktører end fx i en almindelig tegneserie. Tænk bare på Andersand. Det er ikke de store forkromede selverkendelser han gennemgår i de udfordringer og konflikter han stilles overfor.
Teknik og form
Farver
Det er vigtigt at du kigger på farverne når du analysere billeder. Tegneren bruger som regel farver til at understrege forskellige stemninger. Skal de være klare? Dunkle? Varme? Kolde? Alt det afhænger af den stemning som billedet skal skabe.
Symboler
Symboler bruges helt bevidst i tegnerens univers. Her har han/ hun mulighed for at flette forskellige betydninger ind i billederne, fx så betyder en hvid due fred, eller et hjerte betyder kærlighed, men hvis det fx er et sort hjerte kan det måske betyde noget andet.
Page-turner
Tegneren bruger mange af virkemidlerne fra filmens verden eller omvendt. Fx kan tegneren efterlade Cliff hangers sidst på siden for at fastholde læseren. I billedfortællingens sprog hedder det Page-turner. (side-vender)
Intertekstualitet
Noget på billedet kan også referere til andre fortællingen. Derved får billedet en ekstra betydning.
Komposition
Selvfølgelig er kompositionen velovervejet. Her arbejdes med forgrund, baggrund og mellemgrund,
Perspektiv
Tegneren arbejder også bevidst med perspektiv, fx frøperspektiv hvor motivet ses nedefra. Hvis det er en person vi kigger op på, har det en ubevidst effekt på os som læsere. Personen kommer nemlig her til at virke stor og mægtig og har magt. Hvis vi ser en person i øjenhøjde, altså normal perspektiv er magtfordelingen ofte ligeværdig. Modsat hvis vi ser en person ovenfra i fugleperspektiv, vil det virke som om at aktøren er svag og lille.
Simultan succession - samme figur flere gange
Hvis tegneren vil vise en bevægelse, bruges samme figur flere gange.
Zoom og beskæring
På samme måde som i film kan tegneren gøre brug af nære- og ultranære billeder for at rette læserens fokus på noget bestemt. Vi føler os ofte tættere på personen hvis vi udsættes for intime billeder af en person.
Billedramme
Tegneren kan også ændre størrelsen på billedrammen, fx ved at bruge små billeder efter hinanden efterfulgt at et stort. det gør at vi undersøger det store billede i længere tid, og derfor er det oftes vigtigt for historien. Så læg mærke til layout. Det har på nogle billeder betydning for fx stemningen. I det klassiske layout er det tre etager med 1-4 rammer i hver. Denne form ses i Jumbobøger og andre superhelte tegneserier. Det bruges når det skal være enkelt. Et mere utraditionelt layout vil gerne gøre opmærksom på sig selv, og har en hensigt og påvirker dig måske i dine fortolkninger. Opsætningen kan være diagramagtig eller måske mere flydende i overgangen og give poetiske undertoner.
For at finde ud af billedfortællingen genre, skal du kigge på formen, altså hvordan teksten er skrevet/ tegnet, og indhold, altså hvad teksten handler om.
Tegneserie eller graphic novel
Tegneserier og Graphic novels ligner hinanden fordi de er bruger sekventielle billeder til at fortælle en historie. Men der er forskel. Oversat fra engelsk til dansk betyder det tegnet roman. Grunden til at Graphic Novels ikke bare er tegneserier er at de er mere komplekse i deres fortælling. På samme måde som en roman udvikler hovedpersonen sig ofte gennem de forhindringer og den modstand som han/ hun møder på sin vej. Der vil også være flere små handlingsforløb og flere aktører end fx i en almindelig tegneserie. Tænk bare på Andersand. Det er ikke de store forkromede selverkendelser han gennemgår i de udfordringer og konflikter han stilles overfor.
Tegnerens virkemidler
For at blive en god billedlæser skal du kende lidt til tegnerens brug af virkemidler. Det er nemlig ikke tilfældigt hvordan han/ hun strikker billedet sammen. Når tegneren arbejder med det billedlige udtryk, bruges redskaberne farve, beskæring og vinkel til at skabe de specielle udtryk og stemninger som ønskes.
Teknik og form
Tegneren vælger en bestemt teknik og form, fx skal billedet males, stregtegnes, laves som collage, med fotografier eller på computeren. Det kan også være en mix af de forskellige teknikker.
Stil
Stil handler om udtryk. Skal det være realistisk, naivt, fantastisk, surrealistisk, gammel stil.
Det er vigtigt at du kigger på farverne når du analysere billeder. Tegneren bruger som regel farver til at understrege forskellige stemninger. Skal de være klare? Dunkle? Varme? Kolde? Alt det afhænger af den stemning som billedet skal skabe.
Symboler
Symboler bruges helt bevidst i tegnerens univers. Her har han/ hun mulighed for at flette forskellige betydninger ind i billederne, fx så betyder en hvid due fred, eller et hjerte betyder kærlighed, men hvis det fx er et sort hjerte kan det måske betyde noget andet.
Page-turner
Tegneren bruger mange af virkemidlerne fra filmens verden eller omvendt. Fx kan tegneren efterlade Cliff hangers sidst på siden for at fastholde læseren. I billedfortællingens sprog hedder det Page-turner. (side-vender)
Intertekstualitet
Noget på billedet kan også referere til andre fortællingen. Derved får billedet en ekstra betydning.
Komposition
Selvfølgelig er kompositionen velovervejet. Her arbejdes med forgrund, baggrund og mellemgrund,
Perspektiv
Tegneren arbejder også bevidst med perspektiv, fx frøperspektiv hvor motivet ses nedefra. Hvis det er en person vi kigger op på, har det en ubevidst effekt på os som læsere. Personen kommer nemlig her til at virke stor og mægtig og har magt. Hvis vi ser en person i øjenhøjde, altså normal perspektiv er magtfordelingen ofte ligeværdig. Modsat hvis vi ser en person ovenfra i fugleperspektiv, vil det virke som om at aktøren er svag og lille.
Simultan succession - samme figur flere gange
Hvis tegneren vil vise en bevægelse, bruges samme figur flere gange.
Zoom og beskæring
På samme måde som i film kan tegneren gøre brug af nære- og ultranære billeder for at rette læserens fokus på noget bestemt. Vi føler os ofte tættere på personen hvis vi udsættes for intime billeder af en person.
Billedramme
Tegneren kan også ændre størrelsen på billedrammen, fx ved at bruge små billeder efter hinanden efterfulgt at et stort. det gør at vi undersøger det store billede i længere tid, og derfor er det oftes vigtigt for historien. Så læg mærke til layout. Det har på nogle billeder betydning for fx stemningen. I det klassiske layout er det tre etager med 1-4 rammer i hver. Denne form ses i Jumbobøger og andre superhelte tegneserier. Det bruges når det skal være enkelt. Et mere utraditionelt layout vil gerne gøre opmærksom på sig selv, og har en hensigt og påvirker dig måske i dine fortolkninger. Opsætningen kan være diagramagtig eller måske mere flydende i overgangen og give poetiske undertoner.
det er en god beksrivelse
SvarSlet